Det er virkelig begyndt at blive koldt nu... De sidste par dage har vi haft -20 grader og mere om natten og folk påstår at februar er koldest. Jeg er lidt bekymret for, at jeg ikke har nok varme trøjer med!
Det værste er næsten ens lår, da jeg ikke altid render rundt i ski underbukser :P
I torsdags var vi til det første "Stammtisch party", som omhandlede kulturelle stereotyper omkring ens land. Jeg rendte rundt i de røde/hvide farver med en vikingehjelm på hovedet :) Jeg fik en masse positiv respons, og tænkte at jeg hellere måtte repræsentere Danmark stærkt, når jeg nu er den eneste dansker her.
Jeg gik hjem fra byen med Lisa som bor samme sted som jeg, og efter 30 minutters gåen i mindst -20 grader var vi godt frosne da vi endelig kom hjem igen. Vi har dog opdaget et lille trick, til at undgå at mærke kulden alt for meget: et (eller to) par shots alkohol inden man går ud :P Det er måske derfor at finnerne har et problem med alkoholen?! Men desværre er det dog ikke noget man kan gøre hver gang, men hjælper, det gør det i hvert fald.
Min kurser er også godt igang, og jeg har flere lektier end jeg egentlig troede jeg ville have. Men det går nok, skal jo også lære noget.
Jeg er også stille og roligt ved at komme ind på livet af nogle flere finner, hvilket er meget interessant. De fleste af dem snakker jeg dog tysk med, da jeg har tysk kurser med dem og det ville på en måde virke dumt, hvis vi snakkede engelsk sammen (da finsk, svensk og dansk er udelukket).
Ångående svensk, så kan det godt være at det er et officielt sprog her i Finland.... Men de fleste unge på min alder kan ingen gang snakke det flydende eller har nogen særlig interesse i at kunne det.
Men jeg har det ok med det, så kan jeg for det meste finde ud af hvad jeg køber i butikkerne da det meste står på både finsk og svensk. Jeg har endda fundet et par danske produkter som eksempelvis Urtekram :)
I Marts i weekenden efter min fødselsdag skal jeg til byen Seinäjoki og se musical "Dance of the vampires" (to gange), men min finske veninde fra Vaasa og jeg glæder mig virkelig! Til jer som kender mig godt, ved at dette er min yndlings musical (Jeg har set den tyske version 11 gange).
Dette er dog en non-replica version, de har kun beholdt replikkerne og sangene (dog oversat til finsk, så det forstår jeg alligevel ikke meget af :P ), ellers skulle resten af musicalen være en del anderledes. Så det skal nok blive interessant!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar