31.12.11: Jeg sov godt, dog vågnede jeg ofte da det hele var nyt og der var mangle lyde man lige skal vænne sig til. Jeg sov også helt til kl. 08.30, før jeg stod op og gik ned til morgenmad. Morgenmaden på hotellet er det man vist kalder en standard hotel morgenmad, ikke ringere, men heller ikke bedre. Jeg fik spist både et par ostemadder og noget jogurt med mysli.
Derefter klædte jeg mig på til lidt eventyr (læs: jeg tog varmt tøj, hue og handsker på).
Jeg startede med at gå op af den gade, som jeg kunne se fra hotelværelset og dette gjorde jeg indtil jeg af en sidegade så en masse træer og en strentrappe. I Jyväskylä har de en stor bakke (som bliver brugt som en park), kaldet Harju, som fungerer som hundeluftnings og løbested (så i hvert fald en masse af disse typer). Jeg gik omkring på denne store bakke i en halv times tid.
På et tidspunkt hørte jeg noget “banke” ovenover mig, og det var en flagspætte som arbejde hårdt på at hakke et træ i stykker. Desværre kunne jeg ikke få et ordenligt billede af den.
Derefter fandt jeg ved et tilfælde hvad jeg tror er selve “gågaden” i Jyväskylä (Om dette er den eneste, skal jeg ikke kunne sige). Jeg vandrede som det første ind i en bog-butik, for at finde mig en rigtig ordbog, da jeg var træt af at gætte (Jeg fandt ligesom ud af, at det nogle gange er svært at gætte hvad der står på finsk. Især de steder, hvor det heller ikke står på svensk). Jeg fandt en engelsk-finsk ordbog, og den er allerede blevet brugt flittigt.
Jeg var samtidig også på apoteket for at købe nogle vitaminer og strepsils, og det gik også fint efter jeg fandt en, som kunne engelsk.
Derefter forvildede jeg mig ind i en H&M, og eftersom det er koldt (idag var der -5 grader), købte jeg mig en pæn grøn strikket cardigan (Den sidder nogenlunde løst, så man kan have den ovenpå lidt af hvert).
Efter at have været i supermarkedet for at købe nødrationer, gik jeg hjem til hotellet igen da jeg var blevet rigtig træt. Heldigvis så er der gratis internet på hotellet, så man har noget at “stene” til og over :)
Jeg har også næsten læst en hel bog, den der hedder “1984” af George Orwell og den kan kun anbefales!
Eftersom det er nytårsaftens dag idag, begav jeg mig allerede ved 17 tiden ned i restauranten for at få noget at spise. Jeg viste ikke var fyldt der ville være eller om der var mange reservationer. Heldigvis havde de et bord til mig, og jeg fik kartoffelrösti med grillet gedeost og en super kantarel sovs til.
01.01.12: Glem hvad jeg sagde omkring standarden på morgenmaden igår! Idag fik jeg den bedste grød, jeg længe har smagt! Det var en grød lavet på rug og jeg overhældte den med syltede frugter. Det var fantastisk!
Så om morgenmaden er god, det står og falder med hvad de tilbyder i morgen.
Ellers, så havde jeg en stille og rolig nytårsaften. Jeg var træt og er lidt forkølet, så nød alt fyrværkeriet fra mit hotelværelse og blev der hele aftenen og læste en god bog :)
Idag har jeg været ude ved Universitet, eller i hvert fald der hvor jeg tror at jeg skal have mine fleste timer. Universitetet er nemlig delt op i flere forskellige bygninger, tre forskellige steder i Jyväskylä.
Skal mødes med min vejleder d. 9 Januar, så tænkte jeg ligeså godt kunne finde ud af hvor det var og samtidig se mig lidt omkring.
Jeg har også fundet den eneste restaurant i Jyväskylä som kun tilbyder vegetarmad :) Desværre har den ferielukket indtil d. 8 Januar, så må vente med at prøve at spise derinde. Men glæder mig, ellers har byen et meget normalt udbud af forskellige spisesteder.
På vej fra universitetet mødte jeg også en ældre dame, da hun gik forbi mig, så sagde hun et eller andet på finsk til mig. Jeg stoppede op og sagde på engelsk at jeg desværre ikke kunne snakke finsk. Hun kunne åbenbart heller ikke snakke engelsk, så hun gik igang med at “pantomime” for mig. Det som hun bare ville sige var noget i retning af “Gud er herren, amen”. Jeg fandt i hvert fald ud af disse tre ord “kirke”, “jesus”, “herre” og “amen”.
Ellers var jeg nede ved en af de større søer, som ligger i Jyväskylä, som hedder Jyväsjärvi. Det er vist en sti hele vejen rundt om søen, men da klokken allerede var 14, gik jeg kun lidt af vejen og drejede af ved universitet igen (Da det allerede begynder at blive mørkere ved en 15 tiden).
I morgen skal jeg så endelig installeres i min lejlighed i Myllyjärvi. Jeg mødes med min tutor i morgen kl. 12, og så viser hun mig vejen og hjælper mig med det praktiske som jeg formoder jeg også skal ordne. Jeg har samtidig bedt hende hjælpe mig med at finde en brugt cykel, da jeg regner med der er mere frihed i det og så er det billigere i længden.
En enkelt bustur om dagen koster 3 euro og om natten er det hele 6 euro.
Jeg melder mig nok engang i weekenden igen, når alt ræset med at indfinde mig i lejligheden og mine introdage på universitet er ovre :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar